footer-part3-bg

Tandlægerne Strandgade 75

Helsingørs hyggeligste tandklinik

Akut2018-09-11T10:28:33+00:00

Akut tandlæge i Helsingør

Hvad gør jeg ved akutte smerter?

Har du smerter, gør vi alt hvad vi kan for at behandle dig samme dag.

Hos Tandlægerne Strandgade 75 har vi hver dag reserveret tider til akutbehandling, men nogen gange kan der komme flere, end vi har tid til. Det betyder, at der en gang imellem vil være små forsinkelser for dem, der kommer til en almindelig behandling. Vi gør, hvad vi kan for, at ventetiden for alle bliver så minimal som mulig, men det er ikke til præcist at beregne, hvor lang tid en akut behandling tager.

Når du kommer til akut behandling, vil der som regel kun laves smertestillende behandling, hvorefter vi finder en ny tid til at lave behandlingen helt færdig.

Tillader tiden det, laver vi selvfølgelig behandlingen færdig, så du ikke skal ulejliges med endnu et besøg.

Tandlægevagten

Skulle du få smerter uden for vores åbningstid, kan du opsøge Tandlægevagten i Hillerød eller i København.

Se evt. deres hjemmeside for mere info www.tandvagt.com.

Husk tidsbestilling da der kun er åbent efter forudgående telefonisk aftale. Ring på telefon
70 25 00 41.

Smertestillende medicin

Tandsmerter kan være meget slemme og nogen gange meget svære at få bugt med. Vi fraråder generelt brug af Kodigmagnyl – da det virker blodfortyndende og kan give os problemer, hvis vi skal fjerne fx en betændt visdomstand. Erfaringsmæssigt virker smertestillende medicin af ibumetin-/ ibuprofengruppen bedst på tandsmerter. Ipren kan købes i håndkøb.

Er det ikke nok kan det kombineres med Panodil/Pamol/Pinex. 2 af hver maks. 4 gange i døgnet. Tager du mere, virker pillerne ikke bedre, men du risikere skader på lever eller nyrer. Kan du derfor ikke tage smerterne med håndkøbsmedicin, skal du ringe til vagtlægen og få ordineret noget stærkere istedet for at tage for mange piller.

49 21 02 48

Kontakt os

Søger du en akut tandlæge i Helsingør, så kan vi hjælpe.

Ring til os, så finder vi en tid, der gerne skulle give mindst mulig ventetid for både dig og den patient, der har en aftalt tid.

Vi kan træffes på 49 21 02 48.