Når du kommer til dit regelmæssige eftersyn hos Tandlægerne Strandgade 75, foretager vi en undersøgelse af tænder og mundhule. Undersøgelse og behandling vil altid være individuelt tilpasset til din situation. Ofte vil du ved det regelmæssige eftersyn også få foretaget en tandrensning.
Formålet med tandrensningen er at forebygge udvikling af caries og paradentose. Tandrensningen er derfor medvirkende til, at du kan bevare sundheden i dine tænder.
Ved en almindelig tandrensning gør vi følgende:
Fjerner bakterier
Fjerner tandsten
Pudser tænderne (så bakterierne ikke kan sidde så godt fast)
Hvis bakterieansamlinger får lov til at sidde på tænderne i længere tid, kan de udvikle sig til huller i tænderne eller paradentose, hvilket både kan blive en dyr fornøjelse, der samtidig kan være ganske smertefuld.
Hvis du besøger tandlægen regelmæssigt, kan du få fjernet dine tandbelægninger og bakterier under tandkødskanten og hermed forebygge fremtidige huller samt tandkødsbetændelse. Derfor kan du udover at forbedre dine tænders sundhed også spare penge.
Hvis en tandkødsbetændelse ikke bliver behandlet, vil den før eller siden udvikle sig til paradentose. Det betyder, at knoglen omkring tanden bliver nedbrudt og tænderne bliver løse.
Din egen mundhygiejne har du selv en stor del af ansvaret for. Du vil se det direkte resultat af den pleje, du giver dine tænder via omfanget af dit behov for tandbehandling hos tandlægen.
Der er dog altid nogen hårde belægninger, du ikke selv kan fjerne. Disse kalder vi for tandsten. Derfor anbefaler vi dig at få en tandrensning hos os, uanset hvor god mundhygiejne du har.
Når dine tænder har fået en afpudsning, bliver de rene og glatte. Det gør det ikke kun sværere for bakterier at sætte sig fast, det bliver også nemmere for dig at holde dine tænder rene i hverdagen.
Vi kan vise dig, hvordan du bruger tandtråd, tandbørste og tandstikker, eller vi kan snakke sammen om betydningen af rygning og kost.
Det er en god idé at komme i gang med dine regelmæssige eftersyn med det samme, så vi kan genoprette sundheden i dine tænder.
Du kan bestille tid ved at ringe til klinikken på 49 21 02 48, eller du kan skrive gennem vores kontaktformular.
Vores lille klinik er præget af ro samt en afslappet, uformel og god stemning. Vi giver en omsorgsfuld og professionel behandling. Det er vores førsteprioritet at bevare dine naturlige tænder længst muligt, og derfor vil vores behandlingstilbud primært være forebyggende og genopbyggende.
Du er meget velkommen til at blive patient hos os.
Hos Tandlægerne Strandgade 75 vil du opleve åbenhed, god kontakt og klar kommunikation, da det i vores optik er den bedste måde at indfri dine ønsker og forventninger.
Hvis du ønsker at få overblik over dit behandlingsbehov, tilbyder vi dig en udførlig oversigt over dine “risikotænder” med behandlingsmuligheder og eventuelle økonomiske konsekvenser.
Når du vælger os, som din tandlæge i Helsingør tager vi os god tid til dig, så du kan føle dig tryg.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi udfører lige præcis det, du efterspørger, så giv os et kald, så afklarer vi med det samme!
Strandgade 75B 1
3000 Helsingør
Telefon: 49 21 02 48
Email: tandklinikken@strandgade75.dk
CVR nr. 33 03 20 21