footer-part3-bg

Tandlægerne Strandgade 75

Helsingørs hyggeligste tandklinik

Operativ fjernelse af tand2018-09-11T10:28:31+00:00

Operativ fjernelse af tand

Hvad betyder en operationel fjernelse?

En operativ fjernelse af en tand betyder, at man i modsætning til en tandudtrækning fjerner tanden under operation. Dette gør operativ fjernelse til en mere kompliceret form for tandfjernelse, som foretages under sterile forhold.

Forud for alle operative fjernelser af tænder tager vi røntgenbilleder og studerer disse nøje, således at vi kender den enkelte tand og dennes rødders placering i kæben og i forhold til nervegrenene.

Årsagerne til, at vi vælger at fjerne en tand operationelt, er forskellige, og i det følgende kan du læse om en række af de typiske grunde, samt hvordan indgrebet foretages.

BESTIL TID
 

Operativ fjernelse af visdomstand

Visdomstænder – tandrækkens inderste og sidst fremkommende tænder – er de tænder, der oftest fjernes operativt. Med sine store rødder og svært fremkommelige placering er visdomstænder nogle gange komplicerede tænder, som er nødvendige at fjerne for at undgå huller i både visdomstænder og nabotænder samt påvirkning af den øvrige tandrække.

Menneskets kæbe er i løbet af de sidste mange hundrede år blevet mindre, og denne trange plads for visdomstænder gør, at de i nogle tilfælde kun bryder delvist frem i munden.

Visdomstænder i overmunden kan ofte fjernes ved simpel tandudtrækning, mens visdomstænder i undermunden typisk er vanskeligere at fjerne. Derfor må de fjernes operationelt.

Operationen foregår under lokalbedøvelse, og du vil blive tilbudt smertestillende midler, inden indgrebet påbegyndes. For at sikre rene forhold vil du få et sterilt klæde lagt hen over dig.

Hvordan foregår operationen?

Selve operationen indledes med at lægge et snit i tandkødet langs med tænderne. Her skubbes tandkødet til side, og afhængigt af tandens og røddernes placering og form, kan det være nødvendigt at bore kæbeknogle væk.

Hvis visdomstanden ligger i kæben, vælger vi ofte at dele tanden i flere dele, således at tanden lettere og mere skånsomt fjernes. Når både rødder og tandkronen er fjernet, syes tandkødet sammen, og efter en uges brug af Klorhexidin kan stingene fjernes.

 

Er din tand ødelagt eller rodbehandlet?

Det varierer fra person til person, hvorfor en tand i tandrækken skal fjernes. I de fleste tilfælde kan en tand fjernes ved simpel tandudtrækning, men hvis en tand er meget beskadiget eller rodbehandlet, kan vi vurdere, at operativ fjernelse af tanden er den bedste løsning.

På denne måde undgår vi, at den svækkede tand knækker, flækker eller efterlader knækkede rødder, og at vi således efterfølgende må supplere den simple tandudtrækning med kompliceret tandfjernelse. Vi starter i stedet med operativ fjernelse af tanden.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til operativ fjernelse af tænder, eller vil du bestille tid til en almindelig tandbehandling, så er du velkommen til at kontakte os.

Vi kan træffes på telefon 49 21 02 48 eller gennem vores kontaktformular.